Nyheder

Pyntet op til Morsdag hos Blomsterhytten


Den 11. maj blev der pyntet op til Morsdag hos Blomsterhytten, som er en del af Begravelse Til Fast Pris. Mette og Trine har lavet over 150 smukke buketter, som står klar i butikken og venter på at glæde alle mødre.

Blomsterhytten er en selvbetjeningsbutik, hvor der hele tiden laves nye blomster, og du kan finde et stort udvalg af kirkegårdsbuketter til at ære din mor på hendes hvilested. Vi har også et bredt sortiment af tilplantninger og gavekurve, der er perfekte til at forkæle dem, du holder af.

Hos Blomsterhytten kan du både tage direkte forbi og finde noget smukt til din mor, eller du kan lave en bestilling efter behov. Vi har sørget for at have noget for enhver smag, så du kan finde den perfekte gave til Morsdag og andre særlige lejligheder.

Vi gør plads til fremtiden hos Begravelse Til Fast Pris

Der sker store forandringer hos Begravelse Til Fast Pris fra d. 8 maj. Vi er i fuld gang med at rydde ud og forberede os på næste skridt i vores udvikling. Savskæreriet er ved at blive tømt, poleringsmaskinen er taget ned, og vi har nu flyttet hele vores kistelager op i hallen.

Det betyder at vi snart kan begynde at nedrive de gamle bygninger for at gøre plads til et helt nyt og moderne lager. Med det nye kistelager får vi endnu bedre rammer til at opbevare og håndtere kisterne på en effektiv og sikker måde, og vi glæder os til at løfte vores begravelsesforretning til et endnu højere niveau.

Hos Begravelse Til Fast Pris har vi fokus på kvalitet ordentlighed og gennemsigtighed i alt hvad vi gør. Det nye byggeri er en investering i fremtiden og i den service vi ønsker at tilbyde vores kunder.

Vi ser frem til at kunne dele mere med jer undervejs i processen.

400 gravsten fra konkursbo sikrer lave priser hos Begravelse Til Fast Pris

Den 19. april blev vi færdige efter 14 hårde dage med at hente og håndtere omkring 400 gravsten, som vi har opkøbt fra et konkursbo. Hos Begravelse Til Fast Pris er vi stolte af det store arbejde, der blev gjort frem mod skærtorsdag.

Med dette opkøb kan vi fortsætte med at tilbyde gravsten til faste lave priser. Vi forventer at kunne holde samme prisniveau i de næste 2 til 3 år, til glæde for vores kunder og deres økonomi.

Vi har fået fyldt op i Nørresundby, Støvring og Hadsund. Man er velkommen til at kigge forbi i afdelingerne. 

Samtidig bidrager genanvendelsen af gravsten til en mere bæredygtig løsning, hvor ressourcerne bliver brugt med omtanke. Hos Begravelse Til Fast Pris gør vi os umage for at kombinere kvalitet, ansvarlighed og gode priser når det handler om alt fra kister til gravsten.

Begravelse Til Fast Pris kører grønt med el-sækkevogne

Efter en lang arbejdsdag fik vi sat vores 3 el-sækkevogne i opladeren – et skridt tættere på vores mål om at drive en mere bæredygtig forretning. Hos Begravelse Til Fast Pris er vi engageret i at gøre vores arbejdsprocesser mere miljøvenlige, og el-sækkevogne er en vigtig del af vores grønne initiativ.

Med el-drevne sækkevogne reducerer vi vores CO2-aftryk og gør arbejdet både nemmere og mere effektivt. Vi er stolte af at kunne bidrage til et grønnere miljø, samtidig med at vi opretholder den høje standard for service og kvalitet, som vores kunder kender os for.

70181870
Ny leverance af miljøvenlige kister


Den 17. marts modtog vi en ny leverance på 75 kister fra Ukraine. Kisterne er håndlavet i fyrretræ, et naturligt og bæredygtigt materiale, som gør dem til et mere miljøvenligt valg i en tid, hvor mange efterspørger bæredygtige løsninger, også ved livets afslutning.

Kisterne vejer kun 45 kg, hvilket gør dem lettere at håndtere uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller udtryk. De er enkle, smukke og egner sig både til bisættelser og jordbegravelser.

Vi er glade for at kunne tilbyde disse nye kister som en del af vores sortiment og ser det som et skridt mod en mere ansvarlig tilgang til begravelsesbranchen.

Previous slide
Next slide
Nu er vi klar i Viborg. Kom forbi og besøg vores nye flotte afdeling på Livøvej 27A

Vi er glade for at kunne meddele, at vi nu blevet færdige d. 24 februar med at indrette vores nye afdeling i Viborg. Du finder os på Livøvej 27A, hvor vi står klar til at byde dig velkommen i lyse og moderne lokaler.

Vores nye afdeling er en del af vores ønske om at være tættere på vores kunder i Viborg og omegn. Vi glæder os til at hjælpe dig med det, vi er kendt for, og levere samme høje kvalitet og personlige service som altid.

Har du brug for professionel hjælp til begravelse, blomster eller gravsten, så kig forbi vores afdeling i Viborg eller kontakt os i dag over telefon +45 30 32 62 01.